At tegne og male er min passion. Min største inspirationskilde og mine favorit-motiver har altid været dyr og natur.
Jeg elsker dyr, og at have dyr omkring mig, samt at bo med adgang til naturen er vigtigt for mig. Jeg deler hus med min mand, min datter, en norsk buhund, 3 katte og 1 hamster.

Jeg er fascineret af de vidunderlige former, farver, teksturer og mønstre, der findes i naturen. Teksturen af pels, genskin i et dyrs øjne, eller sollys og skygger der danner mønstre over pels eller fjer. Det repetetive mønster af dyr i grupper osv.  - en uudtømmelig kilde til inspiration. I mine tegninger og malerier prøver jeg visuelt at udtrykke mine følelser fra mine observationer, at indvie beskueren ved at gengive en stemning eller en fortælle en "historie".

Jeg støtter flere natur/dyreorganisationer, da verden bliver fattigere for hvert dyr, der er tæt på udryddelse eller bliver udryddet !

I det traditionelle portræt søger jeg både at indfange ligheden og personligheden af det portrætterede dyr. Dette er oftest et hovedportræt på hvid/neutral baggrund, hvor blyant eller farve udtones i vignette stil.

Jeg er også tiltrukket af mange motiver i den "menneskeskabte" verden, men har endnu ikke tegnet og malet meget af dette. Men jeg får masser af indtryk og ideer, så måske en dag.

Medier: Blyant, Farveblyant, Akvarel/Akryl og Pastel.

 Biografi:

Jeg hedder Lene Daugaard. Født i 1961.
Jeg bor nær Århus.

Jeg har tegnet siden min barndom.
Jeg er uddannet grafiker (computer), men min store interesse er at tegne og male.
Siden 2002 har jeg i højere grad end tidligere, brugt tid på og koncentreret mig om at udvikle mine evner.
Jeg har en basis og baggrund i klassisk tegning,
men arbejder nu også med maleri i akvarel, farveblyant, akryl og pastel.

Jeg regner mig stort set for selvlært, men har haft stort udbytte af følgende kurser:

Klassisk tegning - "Skolen for Grafisk Design" Denmark v/Søren Jensen
Farveblyant - supervised af den amerikanske kunstner Bet Borgeson
Akvarel - kurser hos Alec Krylow

KONKURRENCER OG DELTAGELSER:
Jeg har vundet flere tegnekonkurrencer gennem årene

Jeg har udstillet i Danmark i 2004, 2005 and 2007.

ArtWanted Calender USA: Tegninger optaget i 2006 + 2007 ("Beauty of the Lake II" og "Leading Pair")

ScribbleTalk kalender 2007. ("Bjørka")

Tegningen "Star Blaze" med i Image2Use brochure 2007

*** Internationalt Show 2008: "Oldenburger Hest" er dommerudvalgt i den internationale Art Horse Magazine konkurrence. Den vil både være med på online show samt i bogen om showet. 

MEDLEMSSKABER:
UK Color Pencil Society UK
CAG - CanineArtGuild USA
Starving Artists UK
ScribbleTalk USA

Image2Use Danmark. Jeg har tegninger og illustrationer til salg. Direkte til at købe og downloade via sitet. Det er nu muligt for private at købe plakater via sitet.
"Find-en-kunstner" Danmark

 God fornøjelse ...